Eksotiske dyr i Randers Regnskov

Hvis du holder ferie i Danmark, så er der godt nyt til dig og din familie. Vores fine land tilbyder et væld af aktiviteter for hele familien. Et af de absolut must-sees er Randers Regnskov. Der har Nanna fra bloggen Superprinsessen og hele hendes familie været. 

Randers Regnskov er en fantastisk oplevelse og virkelig en anbefaling værd. Jeg har ikke været i Randers Regnskov siden jeg selv var barn. Så jeg glædede mig meget. Men også til at se om børnene kunne lide det. Og det kunne de. De elskede det og sugede hele oplevelsen til sig.

Vi kom utrolig tæt på dyrene. Informations niveauet er ganske højt. Der er masser af skilte, med info omkring dyrene. Så man rigtig kan lære dem at kende.

Min 6-årige datter har arbejdet med afrikanske dyr i natur & teknik i skolen. Så derfor var det et kæmpe øjeblik, da de flyvende hunde fløj rundt om ørene på os.

Adresse

Tørvebryggen 11
8900 Randers

Pris

0-2 år: Gratis

3-11 år: 190 kr

12 og opefter: 110 kr

Åbningstider

Hver dag 10-16, men i sommerferien har de åbent helt til kl 18 nogle af dagene.

Randers Regnskov info: 

At træde ind i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv, der findes her. I frodige, grønne omgivelser kan du opleve alt fra små myrer til tigre.
Randers Regnskov er et levende økosystem under konstant forandring, og der sker altid noget nyt. Du behøver ikke at rejse om på den anden side af jorden for at opleve et tropeeventyr. Randers Regnskovs 3600 m2 store tropeudstilling har det hele – varmen, luftfugtigheden, lydene, lugtene og et rigt dyreliv, der tæller mere end 200 arter.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar