Oplev Lalandia med en tumling

Lalandia tumling Aquadome Monkey Tonkey
Badelandet Lalandia

Viktoría, der har bloggen Viktoría Guðrún, har besøgt det tropiske badeland Lalandia i Rødby sammen med sin familie. Her boede de i en af de klassiske feriehytter, imens de nød nogle dejlige dage i badelandet. Viktoría er mor til tumlingen Jónathan fra 2016. Her kan du derfor læse om, hvordan det er at besøge Lalandia i selskab med en tumling.

Lalandia badeland tropisk
Lille Jónathan før Lalandia

Transport

Det er nemt at komme til Lalandia med toget – det er til gengæld hverken hurtigt eller billigt. Efter at have kigget på togbilletter hos DSB, var det netop denne konklusion, som Víktoria kom frem til. Familien valgte derfor at leje en bil til at køre til badelandet, også selvom dette kostede lidt mere end togbilletterne ville have gjort. Bilen gjorde det også muligt at medbringe mere bagage, ligesom familien kunne handle på forhånd og ikke skulle tænke på, selv at bære deres bagage frem og tilbage til toget.

Køreturen tog også kun 1,5 time kontra de 3,5 time, som turen ville have taget, hvis familien havde valgt at rejse med tog. Det kan desuden være fordelagtigt at køre i bil, når man rejser med en tumling, da der her er mere rum til at tage tingene lige præcis i det tempo, man ønsker. Man får nemt elimineret et par stressfaktorer, når man selv kan tilrettelægge sin rejse, holde små pauser, køre når det passer med juniors lur osv.

Aquadome, Monkey Tonkey, Money Tonkey-land, bilferie, kør selv-ferie, tornadoen, vandrutsjebane, vandland, wellness, sauna, spa
Jónathan sover sødt på vejen til Lalandia

Oplevelser

Lalandia har masser af aktiviteter at gå i krig med. Der er selvsagt vandlandet ved navn Aquadome. Her finder man vand med 30 graders varme, så selv de mindste kan være med. Der er desuden både bølgebassin og vandrutsjebaner; man kan fx tage en tur i vandrutsjebanen Tornadoen, hvor fire personer ad gangen kan rutsje sammen og få masser af fart og spænding. Der er også både wellness og sauna, hvis man er mere til afslapning. Udover det store vandland, er der også et baby- og børnevandland i kælderen, hvor nysgerrige små sjæle kan gå på opdagelse.

Aquadome, Monkey Tonkey, Money Tonkey-land, bilferie, kør selv-ferie, tornadoen, vandrutsjebane, vandland, wellness, sauna, spa
Víktoria i Aquadome

Man kan også opleve legelandet Monky Tonky-land. Víktoria sammenligner dette legeland med Leo’s Legeland – bare endnu større. Monky Tonky-land har hver uge nye kreative værksteder, hvor alle kan være med. Maskotten Monky Tonky og hans abe-veninde Maja opførte et cirkus-show den lørdag aften, hvor Víktoria og familien var der – historien lyder, at Víktorias søn, Jónathan, prøvede at kravle op på scenen til maskotterne.
Der er derudover skøjtehal, bowling, klatrevæg, minigolf, sportshal og meget, meget mere. Lalandia har altså masser af underholdning udover det klassiske badeland.

Mad

Lalandia badeland sommerferie solbriller feriehytte Aquadome, Monkey Tonkey, Money Tonkey-land, bilferie, kør selv-ferie, tornadoen, vandrutsjebane, vandland, wellness, sauna, spa
Jónathan med solbriller

Familien boede i en af familiehytterne, hvor de kunne indtage og tilberede måltiderne på hele turen. Man kan dog også vælge at besøge stedets restauranter, som b.la. omfatter en diner, en børnevenlig buffet-restaurant ved navn Ristorante il Bambino og så huser Lalandia også en Bones. Der er endvidere en Baresso på stedet, så er du den kaffehungrende type, kan du nemt få dit kaffefix her. Lige her kan du finde listen over madsteder i Lalandia Rødby. Der findes dog også supermarkeder i Lalandia, så man selv kan handle og lave mad i feriehytten.

Pris

Víktoria og familien var så heldige at blive inviteret af Víktorias far. Man kan leje forskellige feriehytter alt afhængig af, hvor meget plads man har brug for. Lalandia reklamerer selv med, at man lige nu i efterårsferien kan komme afsted på tre feriedage, fire personer fra 2.978 kr. Du kan læse mere om Lalandias priser her.

Víktorias gode råd

Víktoria pointerer, at det kan være en god idé at medbringe viskestykke og karklude hjemmefra, der der kun er ét viskestykke og én karklud i hytten. Det samme gør sig gældende for opvasketaps, som der kun er fire af ved ankomst. Det kan også være en god idé at medbringe en grill, så man kan grille foran feriehytten.

Víktoria råder også til at spare pengene på bowlingen. Bowling kan være en rigtig hyggelig familieaktivitet, men Víktoria synes ikke, at banerne i Lalandia er helt optimale.

Skriv et svar