Oplev magien i teatrets verden: Zangenbergs teater

En anderledes og fortryllende oplevelse for både store og små - Zangenbergs Teater
Foto: Af Sofiya fra Mom and the City. Zangenbergs Teater er en anderledes og fortryllende oplevelse for både store og små.

Ender I altid på den samme legeplads eller med at lave den samme klassiske aktivitet igen og igen, som fx en tur i biografen? Så fortvivl ikke. Lige her tipper vi om en fortryllende aktivitet, som Sofiya fra bloggen Som and the City har besøgt for nylig. Det er anderledes, men også spændende, lærerig og sjov – nemlig en tur i teatrets verden.

Zangenbergs Teater et børne- og familieteater, som har eksisteret siden 1978. Teateret tilbyder forestillinger for forskellige aldersgrupper. Derfor er der ingen rynkede bryn, når dit barn midt i en forestilling ikke kan sidde stille. Der er plads til larmende børn, der ikke kan sidde stille, ligesom der er masser af oplevelser at hente, både for børn og forældre. Du kan både opleve forestillingen Cirkelines Fødselsdag for børn 3 – 9 år og Bustin Jieber har brug for en pause for børn fra 11 år.

Zangenbergs Teaters programliste er virkelig lang, så der er helt sikkert noget for enhver smag og alle aldersgrupper.

Sofiya, der står bag bloggen Mom and the City, har besøgt teatret sammen med sin søn, hvilket var en kæmpe succes. Hun beskriver bla hvor meget, børnene levede sig ind i skuespillet, altså lige bortset fra når de mistede koncentrationen. Lige her kan du læse hele deres fine teater-oplevelse.

For unge under 25 år koster en billet 60 kr. En normalbillet koster 135 kr. En tur i teatret ligger altså prismæssigt på det samme, som en biogtraftur gør. Du kan købe billetter her eller poppe ind i Zangenbergs Teater, hvor du også kan købe billetter.

Sofiya fra bloggen Mom in the City har besøgt teatret med sin søn
Foto af Sofiya fra bloggen Mom in the City.

Teatret ligger centralt i København K, lige imellem Nørreport og Kongens Nytorv. Det er altså nemt at komme til, da der er gode muligheder for offentlig transport. Adressen er: Pilestræde 55A, 1112 København K.

Rigtig god fornøjelse!

Skriv et svar