Tag på eventyr med DRØMMESKIBET

DRØMMESKIBET er et stort legemotorskib, hvor hele familien kan lære om livet til søs
DRØMMESKIBET er et stort legemotorskib, hvor hele familien kan lære om livet til søs

Museet for Søfart har lavet et nyt, stort legeunivers ved navn DRØMMESKIBET, som inviterer hele familien til at opleve den maritime verden i et eventyrligt legeunivers. Her kan du læse om, hvad udstillingen har at byde på.

Museet for Søfarts nye børneudstilling DRØMMESKIBET fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer – her er interaktive installationer, filmprojekter og meget, meget mere er med til at fortælle historien – hvad enten du er voksen eller barn. Camilla, der står bag bloggen My Min My besøgte, sammen med sin familie, museet og den nye børneudstilling DRØMMESKIBET. for nylig. Her kan du læse om familiens oplevelser.

Transport og åbningstider

Museet for Søfart ligger i Helsingør lige ved Kronborg Slot. Ved slottet finder du en betalingsparkeringsplads, hvor det koster 10 kr. i timen at parkere. Ønsker du ikke at betale for parkering, kan du parkere langs de gamle værftshaller, hvor der er 90 gratis parkeringspladser. Her er der fri parkering døgnet rundt. Du kan desuden sejle til museet og lægge til havnen, ligesom du kan tage færgen fra Helsingborg. Kommer du med tog eller bus, står du af på Helsingør Station, hvor der kun er små ti minutters gang fra stationen til museet. Fra september – december holder Museet for Søfart åbent tirsdag – søndag fra kl. 11-17.

Oplevelser

Museet for Søfart består af flere forskellige udstillinger. Du skal derfor igennem de andre udstillinger, for at komme til DRØMMESKIBET. Her kan du blot følge vejen rundt i udstillingen, igennem glasbroerne og hen til legeskibet. Det er også en mulighed at gå ned af den foyertrappe, som findes i museumsbutikken. Hermed kommer du direkte til DRØMMESKIBET.

DRØMMESKIBET på Museet for Søfart
DRØMMESKIBET på Museet for Søfart

DRØMMESKIBET er et stort legemotorskib, hvor glæden ved det maritime og havet formidles. Udstillingen henvender sig til børn fra 3 – 12 år, hvor intuitiv leg henvender sig til de mindste og workshops henvender sig til de lidt større børn. Legeuniverset er 400 m2 stor og bygget som et skib på havet. Camilla og familien beskriver, hvordan man nærmest kan fornemme bølgerne, når man går på skibet.  Man kan udforske alle de opgaver, som sømændene havde, ombord på skibet. Man kan klæde sig ud som kaptajn, kok eller fyrbøder, ligesom der er sømandskaraoke, hvor børn og voksne kan synge med på en række sømandsklassikere. Du kan også bygge dit eget drømmeskib i sømandsværkstedet, hvor der er reb og sejl til rådighed. Her får du dine kreationer med hjem, og der er vejledere, som hjælper til med de maritime kreationer.

Byg dit eget drømmeskib i sømandsværkstedet
Byg dit eget drømmeskib i sømandsværkstedet

Der er ordlege baseret på sømandsudtryk, ligesom der er mulighed for at få et kompas, en vindmåler mm. mellem hænderne, så børnene kan blive klogere på livet til søs. Med andre ord er der masser af oplevelser på Museet for Søfarts nye børneudstilling DRØMMESKIBET.

Reb i lange baner - DRØMMESKIBET på Museet for Søfart
Reb i lange baner – DRØMMESKIBET på Museet for Søfart

Mad

Der er mulighed for at spise på museets café. Medbringer du din egen madpakke, er du velkommen til at indtage den i museets undervisningslokale eller udendørs i dokken. Det er dog ikke tilladt at spise eller drikke i museets udstillinger.

Pris

Det er gratis for alle børn under 18 år at komme ind på Museet for Søfart. Det koster 120 kr. for en voksen, men er man en familie på to forældre og børn, får man en smule rabat, så prisen i stedet bliver 200 kr. for entre. Er du studerende under 26 år med et gyldigt studiekort, kan du besøge Museet for Søfart kvit og frit.

Værd at vide

Der er pusleplads ved toiletternes foyer og ved toiletterne i cafeen. Der er desuden aflåselige bokse til opbevaring af overtøj – du skal dog huske at medbringe 10 kr., som skal bruges til disse bokse. Garderoben er dog gratis, da du får din mønt tilbage, når du låser det op igen for at hente dit overtøj. Det er desuden tilladt at medbringe barnevogn og klapvogn på Museet for Søfart og ved DRØMMESKIBET – du skal bare sørge for, at din vogn ikke står i vejen for museets øvrige gæster.

Ordlege og sømandsudtryk på DRØMMESKIBET
Ordlege og sømandsudtryk på DRØMMESKIBET

Adresse:

M/S Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør

Skriv et svar